Personalet I Café Købmandsgården byder hjertelig velkommen til området. Infocaféen i Gedser ligger i Købmandsgården på indfaldsvejen til Gedser. Der er et caféområde med brochurer og borde og stole hvor det er muligt at sidde og planlægge sine oplevelser.
Der er desuden mulighed for at leje cykler, samt at få hjælp af personalet i caféen til f.eks. valutaveksling og bestilling af færgebilletter. Mens man er der, kan man smage på lokalt produceret øl og vin, købe en is, eller få sig et godt frokost eller aftensmåltid i caféen/restauranten. Man kan også købe souvenirs eller lokalt produceret kunsthåndværk i butikken.
Har du brug for at vide mere om området, f.eks. hvad der sker, hvilke spisesteder der er, eller andre praktiske spørgsmål, er du meget velkommen til at besøge os. Vi vil gøre alt for, at din ferie bliver fyldt med gode oplevelser.
- Information om områdets mange seværdigheder.
- Udlejning af cykler.
- Valutaveksling.
- Salg af souvenirs, postkort, frimærker, fisketegn, bøger m.m.





